I vores nyhedsbrev kan du hver måned læse om, hvordan vi vil gøre en forskel for alle med BPA og andre former for personlig assistance.
Overenskomst
I LOBPA er dine hjælpere dækket af BPA-handicaphjælper-overenskomsten, som vi i 2018 var med til at udarbejde. Overenskomsten er formelt indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Vi ser ordnede vilkår som det bedste fundament for et godt samarbejde mellem arbejdsleder og handicaphjælper. Samtidig betyder ordnede vilkår, at det er lettere for dig at fastholde og rekruttere gode handicaphjælpere.

- Fastsat løn samt erfaringsløn efter 3 års ansættelse
- Ulempetillæg ved arbejde aften, nat, weekend og helligdag
- Pension ved 5 måneders anciennitet
- Mulighed for barns 1. og 2. sygedag
- 2 børneomsorgsdage om året (afholdes uden løn)
- Mulighed for seniorordning
- Mulighed for at optjene ret til løn under barsel og sygdom
- Fuld løn i 11 uger under forældreorlov ved 9 måneders anciennitet
- Mulighed for at arbejde lovligt i 24-timers vagter
LOBPA har tiltrådt BPA-handicaphjælperoverenskomsten, som vi i 2018 var med til at udarbejde. Overenskomsten er formelt indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.
Hvad tjener dine handicaphjælpere?
- Se de gældende løntakster for BPA-handicaphjælpere pr. 1. januar 2025.
Bemærk at der er forskellige satser alt efter, hvor i landet du bor.
Der er forskellige satser, alt efter hvor i landet du arbejder. Du kan se områdeinddelingen på side 21 i overenskomsten: bpa_handicaphjaelpere-2023-25.pdf Se og overenskomsten for handicaphjælpere der ikke arbejder på BPA-området, f.eks. ledsagere handicaphjaelpere-minus-bpa-2023-25.pdf
Om vagterne
Med BPA-overenskomsten kan hjælpere lovligt arbejde i 24-timers vagter. Her gælder særlige regler for hvile og arbejdsopgaver; eksempelvis må opgaver uden for dagtimerne kun udføres i forbindelse med pleje, overvågning og ledsagelse. Er du i tvivl om reglerne, kan du læse om dem i overenskomsten på linket ovenfor.
Overenskomsten giver også mulighed for at du og din handicaphjælper efter en frivillig aftale kan indgå en ansættelseskontrakt på gennemsnitlig op til 48 timers arbejde per uge. Din handicaphjælper kan dermed arbejde op til 48 timer per uge og må have 48 timer per uge over en 4-måneders periode. Der kan arbejdes én 48-timers vagt per måned i forbindelse med aktiviteter uden for arbejdslederens hjem.
Bemærk at der kan opnås løn under sygdom for maksimalt 37 timer per uge.
At aftalen skal være frivillig betyder, at ansættelsen af ham eller hende ikke må afhænge af, at hjælperen vil arbejde mere end 37 timer om ugen.
Som arbejdsleder bør du være opmærksom på, at dit hjælperteam kan blive mindre fleksibelt i forhold til ferie- og sygdomsafløsning, hvis dine hjælpere generelt arbejder mere end 37 timer per uge, da det kan påvirke deres mulighed for at tage ekstravagter.
Du kan læse mere om muligheden for 48-timers vagter i BPA-handicaphjælperoverenskomstens protokollat 8.
Kontakt os
Seneste nyheder
Tilmeld dig nyhedsbrevet

Samarbejdspartnere











