I vores nyhedsbrev kan du hver måned læse om, hvordan vi vil gøre en forskel for alle med BPA og andre former
for personlig assistance.
Hvordan forholder du dig ved sygemeldinger i dit hjælperteam?
Sygemeldinger i dit hjælperteam kommer aldrig belejligt, og de kan ikke helt undgås – uanset hvor meget du gør for at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at have et fleksibelt hjælperteam – så vidt muligt med faste afløsere, så hjælperne kan dække hinanden ind ved ferie og sygdom.
Hvis dit faste team ikke kan dække alle vagter hos dig, har du mulighed for at gøre brug af LOBPAs vikarsystem med ca. 1.300 interne vikarer.
Se også vores information til hjælpere om sygemelding.
Dine hjælpere skal som hovedregel kun melde sig syge til dig som BPA-arbejdsleder.
Vi anbefaler, at du ved ansættelsen af en ny hjælper gennemgår de retningslinjer, der gælder hos dig. Hvor lang tid i forvejen skal hjælperen kontakte dig? Skal det ske pr. telefon eller SMS? Skal hjælperen også melde sig syg til andre i teamet og til en af dine pårørende?
I disse tilfælde skal dine hjælpere også sygemelde sig til LOBPAs sekretariat:
– Ved længerevarende sygdom – det vil sige sygdom over 14 dage
– Hvis hjælperen er nyansat på få timer eller er afløser
– Hvis hjælperen er gravid, og din sygdom er graviditetsbetinget
– Hvis hjælperen er ansat i et §56-job eller et flexjob
– Hvis hjælperen kommer ud for en arbejdsulykke – uanset om hjælperen er sygemeldt i forbindelse med ulykken.
Dine hjælpere skal sygemelde dig til LOBPAs sekretariat på info@lobpa.dk eller på T: 70123012.
Når dine hjælpere skal melde dig rask, skal det ske til dig som BPA-arbejdsleder på en måde, som I har aftalt. Vi anbefaler, at du allerede ved ansættelsen af en ny hjælper fortæller om dine retningslinjer for syge- og raskmelding.
Din hjælper har ret til barnets 1. og 2. sygedag. Bemærk § 15 i overenskomsten, der siger, barnets 1. og 2. sygedag alene vedrører børn under 14 år – og maksimalt for 8 timer pr. dag. Derudover er det et krav, at barnet opholder sig hos hjælperen – og at det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet.
Ved længerevarende sygdom – sygdom over 14 dage – skal din hjælper ud over at sygemelde sig til dig desuden give besked til LOBPAs sekretariat via mail: info@lobpa.dk eller på T: 70123012.
LOBPA vil inden for de første 4 uger af sygemeldingen kontakte hjælperen for at afholde en sygefraværssamtale med hjælperen. Typisk vil samtalen foregå telefonisk.
Samtalen kan evt. munde ud i, at hjælperen, sammen med en konsulent i LOBPA, udfylder en mulighedserklæring (en slags lægeerklæring), som hjælperen efterfølgende taler med sin læge om for at fastslå en mulig varighed af sygeforløbet.
Ved sygemeldinger vil LOBPA undersøge, om hjælperen er berettiget til at modtage løn eller skal søge sygedagpenge fra kommunen.
Hjælperen skal opfylde beskæftigelseskravet for at modtage løn under sygdom. Det vil sige, at hjælperen skal op til sygemeldingen have haft otte ugers beskæftigelse med minimum 74 timers arbejder inden for de otte uger.
Hvis hjælperen opfylder beskæftigelseskravet, er hjælperen berettiget til løn i 30 dage fra første sygedag. Efter de 30 dage indberetter vi sygemeldingen til kommunen. Herefter vil hjælperen få et brev i e-boks fra sin kommune, som skal udfyldes for at få løn.
Hvis du er arbejder som vikar i LOBPA, vil du få løn for planlagte vagter, hvis du opfylder beskæftigelseskravet. Hvis du som vikar ikke har planlagte vagter, vil du ikke få løn under sygdom.
Læs mere om hvilke krav som du skal opfylde for at få sygedagpenge i lov om sygedagpenge.
Hvis hjælperen har en pensionsgivende løn, og LOBPA derfor indbetaler til PenSam, så er hjælperen omfattet af en Sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen dækker bl.a.:
– Kiropraktor
– Psykologhjælp
– Forebyggende massage
– Alle børn mellem 0-21 år er automatisk med, på samme vilkår som dig
– Behandling på privatklinik eller hospital
Se mere på www.pensam.dk.
I vores nyhedsbrev kan du hver måned læse om, hvordan vi vil gøre en forskel for alle med BPA og andre former
for personlig assistance.
Bliv BPA-arbejdsleder i LOBPA – Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Asstance. Sammen står vi vagt om din ret til et frit liv.